 |
 |
|
 |
 |
Hvem er Zanthos: Han er en super dejlig grå schæferhvalp på ca. 8 mdr. Hvorfor: Han skal videre til Sverige, men mangler nogle dage før blodprøven kan tages, så indtil da, skal han bo hos os.
Her vil jeg fortælle lidt om alt det Zanthos kommer til at opleve, mens han er hos os Både for at Per kan se han trives og Bettan kan følge med i hvad der sker.
Så er Zanthos rejst videre til det svenske. Og her er blevet meget tomt og stille. Savner ham og al hans ballade - meget. De sidste uger gik stille og roligt. Stor tillid og meget lyst til at arbejde, meget kærlig og puttesyg. Har talt med Bettan og det går også fint i det svenske. Her har han fået to schæfertæver + to ACD-tæver at lege med. Der er indtil flere katte og yderligere en ACD han hvalp. Han har åbenbart fået lært det med kattene og det går helt fint. Alle lever stadig. Og lige om lidt starter Livets alvor og den rigtige træning begynder og jeg vil naturligvis følge med på sidelinjen. Glæder mig allerede til sommer, hvor jeg igen kan mødes med Zanthos og forhåbentlig tage en ordentlig leger. --------
Så har Zanthos boet hos os 1 måned. Og alt fungere helt fint. Dino synes stadig ikke Zanthos er nogen dejlig opfindelse, men Dino tager det pænt. Det er meget længe siden, der har været et seriøst udfald, men de får ikke lov at være/lege sammen. Katten lever stadig og Zanthos har fået nogle hak i tuden, når den, tuden, kom i nærheden af kattens madskål. Sikke nogle hyl der kom en aften og alle stole på den ene side spisebordet lå ned , men så holdt han også stor afstand i nogle dage. Mix matchen gik som forventet. Han kan intet. Det sjoveste indslag var helt sikkert skateboardet. Det kneb med fin motorikken da brættet begyndte at køre. Han blev lidt lang i kroppen. Men vi fulgtes med Peter og Annika og sådan en sød tæve var da lige noget for Zanthos. Han hoppede og pjattede rundt om hende hele vejen. Og så var der ro om aftenen. Er stadig med på arbejdet hver dag mest hos Kai, men jeg har ham også med nogle dage. Han ligger helt stille i bilen. Er glad for at komme ud på luftetur, men vil meget gerne tilbage i buret. Er med til træning og det fungerer fint. Har prøvet at øve indkald, men på pladsen viger han ikke fra mig og kommer lynhurtigt hver gang. Hjemme i stuen er sagen noget anderledes. Har han en ting i munden, kommer han ikke, men starter den vilde løbetur rundt i huset. Fangstredskabet er et gerne frisk kødben og han er der som et søm. Og tilliden er stor - kommer med benet, putter det i hånden på mig og sætter sig og venter. Det betyder hjælp mig med at få marven ud. Det gør jeg så og han får sit ben igen. Alt i alt går det fint og det bliver helt mærkeligt at skulle aflevere ham snart.
Nu har Zanthos været her i 3 uger. Alting fungere bare så fint. Vi træner de helt almindelige regler for god opførsel både inde og ude. Har lært at blive siddende i bilen/buret og få snor på. Super fint. ER stadig med på arbejdet hver dag. Det nyder han rigtigt meget. Han er helt klar hver morgen, længe før nogen har tænkt på at stå op. Har lært at besørge udenfor haven. Har lært at kende forskel på kedelig hundemad og så gourmet retterne på køkkenbordet. Ande og flæskesteg er i meget høj kurs. Vi har igen været i svømmehallen for hunde. Denne gang gik det meget bedre. Efter en noget vild start, fandt han pludselig ud af at bruge benene rigtigt. Idag var han med til træning og han opførte sig så pænt. Sad stille og roligt og næsten lydløst og så på de andre hunde arbejde. Det er altså bare godt. Imorgen har vi sæsonfslutning i Schæferhundeklubben. Så der skal Zanthos til sin første mini Mix match. Det skal nok blive sjovt. Jeg har selv lavet øvelserne og jeg ved, at han ikke kan udføre en eneste af dem, men deltage - det skal han. Lige nu ligger han og sover fjernsyn med dagens kødben, og poten i Kais hånd. (Kai sover også).
Nu har Zanthos så været hos os godt 1 uge. OG han føler sig allerede MEGET hjemme. Er naturligvis lidt fræk,men på en sød måde. P.t. træner vi omgang med katten. Det går indtil videre OK og katten lever stadig. Har indført mine stop poser og det virker også på Zanthos, så bare synet af posen er nu nok til at han finder på noget andet. Bruger sit bur som hundehus og går jævnligt ud og lægger sig - stille og rolligt . Hjemmeservicen har jo været høj i den første uge. I denne uge er han med Kai på arbejdet. Det er vist igen trussel. Endnu mere kæl og klap af alle mulige mennesker. Også her har han fået et bur med, som han kan være i, når folket skal arbejde. Sidste onsdag var han med på BHP-holdet. Det var jo nok lige avanceret nok for Zanthos, så vi øvede bare FUSS/plads, kontakt og komme, når der bliver kaldt. Alene det at komme er et projekt. Torsdag var vi til hundesvømning. Vand er heller ikke noget Zanthos har meget erfaring med. Det er højst noget man drikker. Men ind under bruseren med vovsen, så halsbånd og svømmevest på og videre op i baljen. Alle 4 kæmpe poter blev sat til modstand . Det var bare for meget og her blev han godt nok meget lille. Svømmelæren førte nogle lange pædagoiske samtaler med Zanthos og lidt efter lidt blev de enige om at prøve det der vand. UPS der blev dybt og hans kæmpe poter sendte kaskader af vand meter højt i vejret. Tog nogle ture mere og der kom lidt mere ro på lille hunden. Så var det slut. igen under bruseren og så blev han varmet og tørret. Så var Zanthos igen vældig kry. Men da vi kom hjem faldt han om i sofaen ligeså lang han er. Det må se om vi kan nå endnu en gang inden han rejser videre. Han været alene med Kai det meste af denne week end, da Dino og jeg har været på sjov. Søndag gik vi et kort spor. Ikke særligt overbevisende, men vi laver nogle flere. Nåede desværre ikke Hubertus jagten. Lidt synd for Zanthos. ------ Zanthos blev afleveret til mig ca. 15:30 lige midt i vor præmieuddeling efter dagens Kredsmesterskab. Så det blev noget stresset og forvirret, men var dog sammen med Per ude på banen for at se hvad han kunne. C-arbejde har han da lavet lidt af. Ser ud til at bide godt. Det må vi lige tjekke til træning i næste uge, med vor egen figurant. Skyndte mig at rydde lidt op og så hjem i en fart. Vi skulle jo lige nå at komme i skoven inden det blev mørkt, så Dino også kunne møde ham på neutral grund. Vi tog hver sin hund i snor og afsted det gik. Bare 20 meter, hundene hoppede rundt om hinanden, så brast Zanthos' halsbånd i flere småstykker. Føj for fa... hva' nu. Men helt utroligt, han kom, da Kai kaldte på ham. Så linen om halsen og jeg spurtede tilbage til bilen for at hente et nyt halsbånd. (Heldigt at jeg havde haft alle mine gamle dankæder med netop den dag). Nyt halsbånd på og så ikke flere uheld. Hundene gik pænt ved siden af hinanden. Dino udsendte lyde og Zanthos holdt fin afstand.
Zanthos synes ikke at have mange erfaringer med verden omkring sig. Sådan noget med at springe over/under, balancere m.v. det gør han ikke bare. Det kunne jo være farligt. Men han så jo hvordan Dino hoppede op på borde og bænke, så han prøvede og med lidt hjælp kom han da op og ned. Nu allerede efter 24 timer er han ret fortrolig med mig og følger med det bedste han kan. Det med møbler og de restriktioner/begræsninger sådanne tingester kan give, er slet ikke aktuelt for Zanthos. Han bruger lige gerne sofaen som springbræt til sofabordet som omvendt. Alt nips i vindueskarmen er væk. Såvel køkkenbord som spisebord er noget, der måske kunne indeholde noget spiseligt - appetiten er meget stor. Katten kommer kun på korte besøg, når der er ro huset, for at indtage supplement til den kost, han selv henter på marken.
Dino synes bestem ikke, at en hanhund er noget vi skal have indført. Men underligt nok falder Zanthos til ro, når Dino ligger ved siden af buret.
Buret er indført af sikkerhedsmæssige årsager på flere niveau'er. Først for at give Zanthos et sted med "helle" = fred og ro. Dernæst for at sikre kattens overlevelse, forhindre Dino i et muligt overfald, sikre at der er noget i køleskabet, når vi vågner.... Dette bur skiftes de så til at være i ca. 1 time ad gangen. Det fungere helt fint Ingen problmer med det. Den der er ude, kan så gå haven og hyggelege og hvad vi nu ellers finder på.
Idag har Zanthos været med til træning på familiehundeholdet. Han lurede godt nok noget på de hysteriske tæver, men valgte så at kigge den anden vej. Det med højre og venstre side er ikke noget problem, han er overalt. Men han forholder sig roligt og tager tingene som de kommer. Helt fint med mig. Øvede PLADS, sit og dæk, samt nærkontakt til både mennesker og hunde. Derefter skulle vi ud på sporet. Lagde et kort GUF spor, bare for at se hvad han kunne. De første meter var noget værre rod, men pling så gik ideen op for ham og han fandt alle gufferne tror jeg, ca. 50 meter. Roligt tempo og næsen i jorden. Vi fortsætter i næste week end. Da vi kom hjem var der kaffe og æblekage også til hundene. Derefter fik han lov til at hjælpe med at støvsuge. Snart sagt alt Dino legetøj er hentet frem og han kommer med det hele for at starte en leg op. Alle Dino's tøjdyr er hits. Begyndte også idag med min "stop-pose". Efter 2 forsøg forstod han godt hvad den betyder, og katten fik lov at være i fred. Så der er nu poser på alle strategiske steder i huset. Har iaften øvet lidt med klikkeren. Det fattede han tilgengæld lige med det samme. Så nu tager vi nogle korte træningspas med klikker og lette øvelser. Sitte Bamse fungere snart. Snurre rundt 360 gr. både på højre og venstre side går OK med hjælp selvfølgelig. Så kommer bakkeøvelsen lige om lidt.
dag 2. Alene hjemme sammen med Kai. Har været med i byen, i skoven, på marken. Alt gået stille og roligt. Har siddet på skødet det meste af dagen og leget med alt Dinos lejetøj (Dino var med mig på jobbet). Dagens stunt: Kai's leverpostejmad forsvandt fra køkkenbordet, mens Kai lige hentede kaffekoppen i udestuen. På ordet FØJ, røg den ned i en slurk med rødebede og det hele. Hi hi. Tog også rø...på Kai og stod pludselig ude på vejen - men kattens knasdåse lokkede ham ind i igen.
Billeder kommer snart.
Rart sted de har at sove og der er også en hundeseng - har prøvet den. Men her er bedst
Koncentration klikkertræning1
Mere infoKan li'
| |
 |
|
|
|
|
|
Du kan også fortælle om dine dyrs oplevelser, sammen med dig...
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|