Så skete det, der bare ikke måtte ske - Dino fik en skade i sit ene bagben. Det kunne sådant set ikke blive meget værre. Hvor hvordan og hvornår skaden er sket vides ikke.
Dino begyndte at halte og hoppe rundt på 3 ben. Det syntes min "mor" ikke var så smart og efter få dage måtte jeg igen til dyrlægen UURRRFFF(det kan jeg bare ikke klare. Det er det eneste sted, jeg bliver rigtigt bange). Jeg fik nogle piller og skulle komme igen, ÅHH nej, hvis det ikke hurtigt blev bedre. Det gjorde det selvfølige ikke og afsted igen.
Igen stak de i mig og denne gang blev jeg så træt at jeg væltede.
Åh mor, hvor er du -  hjælp mig. Røgtenbillederne viste kun at knoglerne var fine, men ellers intet. Så blev det besluttet, at operere næste dag. Dino skulle have et nyt korsbånd.
På den igen lille Dino. Igen væltede min lille bange hund. Den dag var bare så lang. Til sidst ringede jeg og spurgte om jeg måtte hente ham.
Jo, det måtte jeg godt. Han var ved at være vågen. Hurtigt fik jeg pakket sammen på jobbet, mine kolleger har stor forståelse for at hunde/katte(børn) er ligeså vigtige som alm. børn.
Så snart Dino hørte min stemme, begyndte han at vakle rundt i buret.
Et kæmpe operationssår var det første jeg så. Pu ha, det bliver hårdt.
Og det blev det også på flere måder. Men hjemme hos os er vi kreative, så Dino undgik at få den store skærm på.
Sammen udviklede vi en rigtig god forbinding, se billederne, som kunne holde 1 døgn ad gangen. Dino var så dygtig ikke at pille forbindingen af, heller ikke når han var alene hjemme.
Så det gik rigtigt fint og hurtigt med at såret blev lægt og stingende kunne tages. Det var en stor lettelse for både Dino og os.
Men han skule jo stadig holde sig i ro. Og hvordan er det lige man får en  superhurtig lille hundehvalp til at ligge/sidde stille???????????
Nærmest umuligt, men gjorde hvad vi kunne for at begrænse aktiviteterne mest muligt. Og indtil nu er alt forløbet helt til UG.
Allerede fra 2.3. dagen efer operationen begyndte han at støtte på sit "nye"ben og nu kan man ikke umiddelbart se, at der har været noget galt.
Vi fortsætter genoptræningen med at gå til svømning og gå længere og længere spor. Idag har vi også genpåbegyndt lidt lydighedstræning og det med socialiseringen er også kommet bagud. Det skal også snarest genoptages, inden han bliver alt for egenrådig.
I næste uge skal vi til at træne rigtigt seriøst. Jubiiii, så sker der noget igen.
Som led i Dino's genoptræning, har vi også været til "hundekiropraktor".
Vi har besøgt Lone - The touch - i Birkerød. Og sikke en forandring.
Jeg har været på et kort aften kursus, med vel nok landts bedste dyre kiropraktor. Det satte gang i nogle tanker omkring Dino's ben.
Efter en lille fiks behandling, ser det nu ud til at Dino støtter mere korrekt på bagbenet. 1000 Tak Lone for hjælpen.