Så har jeg også prøvet det.....
Mor begyndte en dag at snakke om hundesvøning næste træningsaften.
Hvad mon det er? Det viste sig hurtigt.
Egentlig synes jeg det var helt fint. Fin lys hal, masser af ildelugtende vand (klor)og alle mine hunde og menneske venner var der jo.
Mor løftede mig op på kanten og hvem var der - min allerbedte ven Xantos var i vandet. Det var mærkeligt og han kom ikke hen så vi kunne lege. Nej han blev i det, de kaldte vandet. Neej , hvor han plaskede rundt. Vandet stod meter højt til alle sider.
Pludselig trak mor afsted med mig og jeg kom under bruseren. Du skal være nogenlunde ren, sagde damen. Urfh. Så fik jeg en stor sele på - det hed en svømmevest. Så lokkede mor mig op ad en rampe og pludselig stod JEG i vandet.
Det var jeg ikke helt stolt ved. Da jeg havde tænkt længe, løftede damen mig ud hvor jeg ikke kunne nå bunden og så måtte jeg jo svømme. Det gik også helt fint første runde. Og min mor var så glad. Men så kunne det være nok.
Jeg prøvede mit lille trick med - freeze -, men den gik ikke. Hende Damen og mor løftede mig igen ud i vandet. Jeg prøve med den stiveste rygcrawl, jeg prøvede sidelæns krabbesvøvning, og med at klamre mig til både damen og mor, men intet hjalp og jeg måtte endnu rundt i bassinet nogle gange.
Så kom jeg endelig op. Pu ha.... det var ikke sjovt.
Men da jeg var blevet tørret og nusset alle de andre, så var jeg bare so cool.